Loddenhøj
Kolonien ligger ca. 10 km nord for Aabenraa på halvøen Løjtland i det østlige Sønderjylland. Grunden er 3,5 tønder land og har egen lille skov med dejlige legeområder og en strandgrund med fine bademuligheder.
Huset blev oprindelig bygget som sommerrestauration og med den pragtfulde udsigt over Lillebælt og til øen Barsø, blev den et naturligt samlingssted for lokalbefolkningen. Den gode beliggenhed og de perfekte omgivelser gør den til et oplagt valg for såvel små som store børn til lejrskole.
Vi glæder os til at byde velkommen på kolonien i den nye sæson.
Historien og sagnet om Loddenhøj
I 50´erne voksede Gladsaxe Kommune betragteligt, og koloniudvalget var derfor på jagt efter en ny koloni til at huse de mange skolebørn på både sommerkoloni og lejrskole.
I 1955 erhvervede man et nedlagt badehotel i Barsmark mellem Åbenrå og Haderslev, som lå med et smukt vue ud over Lillebælt over mod øen Barsø. I 1956 indvies kolonien og får navnet Loddenhøj.
I 1962 ombygges kolonien, og der bygges ligeledes to villaer på koloniens grund. Kolonien fungerede som observationskoloni for skolevæsnet det meste året, mens den om sommeren benyttedes til feriekoloniophold.
Denne ordning fortsatte til1971, hvor skolevæsnet indvier observationsskolen Bøgestrøm.
I 1983/84 renoveres kolonien igen og får bl.a. nye træbeklædte facader, nyt tag og forbedret sanitære forhold på en del af elevværelserne.
SAGNET OM LODDENHØJ
Hvis du en aftentime mangler en historie, du kan læse for dine elever, når I er på lejrskole på Loddenhøj, kan du jo læse ”Sagnet om Loddenhøj”. Oprindelsen af sagnet kendes ikke, men det er fundet på kolonien, skrevet på gulnet papir med en gammeldags skrivemaskine.
Her, hvor Loddenhøj nu ligger, lå i gamle dage et færgehus, hvorfra overfarten til Barsø foregik. Dette gamle Loddenhøj færgehus hørte til Jakobsgård i Barsmark, indtil det i 1848 nedbrændte.
Til dette sted og dette hus knytter sig følgende sagn:
For flere hundrede år siden boede der i Barsmark på Jakobsgård en rig bonde, Nis Hansen, med sin kone og deres datter, Bodil. Bodils mor døde, da Bodil var en lille pige, og Nis Hansen måtte alene opdrage sin datter. Han var en ond mand, der ikke kunne lide, at Bodil gik rundt til alle folkene i Barsmark og blev gode venner med dem. Han sendte hende derfor i skole i Løjt Kirkeby, og her kom hun til at gå sammen med Jakob Båd fra Loddenhøj færgehus.
I færgehuset ved Loddenhøj boede en gammel kone, der hed Tyre Båd.
Hendes mand, der havde været sømand, druknede, og så var Tyre alene med sønnen Jakob, der nu gik i samme skole som Bodil. Senere kom Jakob ud at sejle i mange år.
Da han kom tilbage, mødte han igen Bodil, og han fortalte hende nu, at han holdt meget af hende. Bodil ville også gerne giftes med Jakob, men hendes far ville ikke gå med til dette ægteskab, for Bodil var alt for fin til Jakob.
Bodil kom alligevel tit til Loddenhøj færgehus, og en dag gav Jakob hende en ring, men i det samme trådte Bodils far ind ad døren, tog ringen, smed den i havet og sagde, at når Bodil fik ringen tilbage, måtte hun gifte sig med Jakob. Kort tid efter, da Bodil blev klar over, at hun ikke kunne blive gift med Jakob, blev hun sindssyg. Jakob gik atter til søs og kom kun sjældent hjem. Jakobs mor, Tyre, tog sig af Bodil, og hver søndag gik de i kirke i Løjt, og så var Bodil glad, for i sin sindssyge troede hun, at hun skulle i kirke for at blive gift. Hjemme gik Bodil hos Tyre og gennemrodede alle vandpytter med en stok. Spurgte man hende, hvad hun lavede, svarede hun, at hun ledte efter ringen.
En dag kom en fisker til Tyre for at sælge fisk. Da Tyre skar fiskene op, fandt hun ringen i maven på en af dem. Hun gav Bodil ringen, og så var det som om, Bodil pludselig vågnede op.
Hun fik sit gode helbred tilbage, og da Jakob næste gang kom hjem gik de sammen til Bodils far. Nis Hansen havde imidlertid glemt sit gamle løfte, han ville ikke lade Bodil og Jakob gifte sig. Der kom nu krig i landet, og nogle soldater kom til at bo hos Nis Hansen på Jakobsgård.
Han drillede dem så meget, at de, da de skulle videre, bandt ham til en stolpe i stalden, hvorefter de stak ild på gården. Nis Hansen ville være blevet brændt, hvis ikke Jakob Båd var kommet til og havde reddet ham ud af flammerne. Nu fik Bodil og Jakob endelig lov til at gifte sig, og i bryllupsgave fik de af Bodils far Jakobsgården. De byggede gården om og udvidede den, og fra den tid har den heddet Jakobsgården.
